Lønforhold for Dommerfuldmægtige
Dommerfuldmægtigforeningen i samarbejde med Djøfs overenskomstforhandlere, forhandler løn og øvrige aftaler om arbejdsforhold på vegne af foreningens medlemmer. Dels forhandles en de overordnede vilkår i forbindelse med de almindelige forhandlinger om overenskomst for akademikere i staten, dels forhandler Dommerfuldmægtigforeningens bestyrelse lokale aftaler med Domsstolsstyrelsen.
For at sikre dommerfuldmægtiges og retsassessorers judicielle uafhængighed, når de dømmer i sager, kan en dommerfuldmægtig ikke forhandle individuel løn. Dommerfuldmægtigforeningen har derfor forhandlet aftaler om løntillæg med Domstolsstyrelsen, som indtræder på objektivt grundlag.
Spring til lønaftalerne nederst på siden ved at klikke HER.
NB. Beløbene er angivet i 2012-niveau, på moderniseringsstyrelsens hjemmeside, kan du finde en omregner.
Løneksempler
Herunder kan du se en række løneksempler for jurister ved domstolene, som ikke er dommere, med forskellige profiler. Beløbene er angivet i hhv. 2012-niveau og nutidskroner (1. april 2026).
Eksemplerne er vejledende, den faktiske løn afhænger af en nærmere beregning af løn-anciennitet, forhandling af rekrutteringstillæg på baggrund af ansøgerens individuelle erhvervserfaring, samt opfyldelse af de aftalte betingelser for de forskellige tillæg, f.eks. tillæggene for mobilitet og fleksibilitet.
Nyuddannet jurist
Dommerfuldmægtig efter endt domstolsuddannelse
Dommerfuldmægtig ansat efter gennemført advokatuddannelse
Dommerfuldmægtig ansat efter advokatuddannelse efter gennemførelse af domstolsuddannelse
Dommerfuldmægtig, som ved ansættelsen havde 9 års domstolsrelevant erfaring.
Funktionschef (retsassessor med ledelsesansvar for en afdeling i byretten)
Funktionschef i dobbelt afdeling (retsassessor med ledelsesansvar for to afdelinger i byretten)
Lønaftaler
Dommerfuldmægtige
Dommerfuldmægtige er overenskomstansatte jurister ved domstolene, med en særlig beskyttelse imod afskedigelse (ansættelsesværn) som følger af retsplejelovens § 54 og § 54 a.
Lønnen reguleres grundlæggende af Overenskomst for Akademikere i Staten, hertil kommer en række tillæg, forhandlet mellem Dommerfuldmægtigforeningen og Domstolsstyrelsen. Du kan finde dokumenterne herunder.
Retsassessorer
Retsassessorer er tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, som ikke er udnævnte dommere. Retsassessorer har ansættelsesværn efter retsplejelovens § 54 og 54 a, og er herudover omfattet af tjenestemandsloven.
De fleste retsassessorer er indplaceret i lønramme 36, enkelte i en højere lønramme. Lønnen består af en lønrammesats, en tillægssats og en række tillæg forhandlet mellem Dommerfuldmægtigforeningen og Domstolsstyrelsen. De fleste retsassessorer er leder af en specialafdeling ved en af byretterne. Du kan finde dokumenterne herunder.