Foreningen - kort fortalt

Dommerfuldmægtigforeningen er en forening for medlemmer af Djøf ansat ved Danmarks Domstole og procesbevillingsnævnet, med undtagelse af dommere. Foreningen har ca. 320 medlemmer og er stiftet i 1939 med det formål - indenfor rammerne af Djøf - at styrke sammenholdet mellem medlemmerne og at varetage deres interesser

Dommerfuldmægtigforeningen styrker det lokale faglige miljø ved at have fem selvstændige kredse, hvor medlemmerne fra flere lokale retter mødes og taler om faglige og fagpolitiske emner og arbejdsforhold.

I foreningens regi afholdes et årsmøde arrangeret af foreningens årsmødeudvalg. Årsmødet bruges også til at højne det faglige niveau yderligere, og medlemmerne har mulighed for at se sine kollegaer i mere uformelle rammer. 

Årsmødeudvalget har i fællesskab med foreningens bestyrelse besluttet, at årsmødet skal være en særlig god oplevelse for medlemmerne, hvorfor mødet typisk bliver afholdt på et hotel, der har lidt ekstra at byde på i form af en fantastisk beliggenhed eller særligt gode faciliteter. Af samme grund indeholder mødet typisk indlæg fra spændende foredragsholder, en flot gallamiddag og gode muligheder for at styrke de sociale relationer
mellem medlemmerne.

I 2014 fyldte foreningen 75 år, og der blev i den anledning udgivet et festskrift om foreningen. Læs mere om festskriftet her